Salgs- og leveringsbetingelser

 

  1. Anvendelse
    1. Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle ordrer og leverancer udført af Poulsen Trucks & Trailers ApS, herefter omtalt som ”Sælger”.
    2. Salgs- og leveringsbetingelserne finder anvendelse, med mindre sælger og køber udtrykkeligt skiftligt har fraveget sig disse.
    3. Salgs- og leveringsbetingelserne udgør en integreret del af aftalegrundlaget mellem køber og sælger. Alle vilkår og betingelser, som eventuelt måtte blive fremsendt af kunden i forbindelse med en bestilling, er ugyldige og uden retsvirkning mellem køber og sælger.
    4. Køber accepterer at sælger kan registrere, opbevare og behandle oplysninger, som er modtaget i forbindelse med aftaleindgåelsen med kunden, og at sådanne oplysninger kan overføres til sælgers samarbejdspartnere med henblik på registrering, opbevaring og behandling af oplysningerne.
    5. Nærværende tilbud er gældende i 14 dage fra tilbuds-/faktura- dato, der tages endvidere forbehold for mellemsalg.
  2. Ejendomsret-/-forbehold
    1. Ejendomsretten til det solgte forbliver hos sælger, indtil hele købssummen incl. renter og/eller omkostninger er betalt.
    2. Medmindre andet fremgår af faktura eller ordrebekræftelse anses levering for sket, når sælger til køber har meddelt at genstanden er klar til afhentning.
    3. Ved købers misligholdelse af sin betalingsforpligtelse, underskrivelse af dokumenter eller lignende, er sælger berettiget til at tilbagetage det solgte. Sælger bevarer ved tilbagetagelsen eventuelle retskrav mod kunden.
  3. Udlån før levering
    1. Købers eventuelle rådighed over et chassis og eventuelt udstyr forud for levering, er at betragte som udlån til bearbejdning. Sådanne udlånte genstande tilhører uindskrænket sælger.
    2. Køber er alene berettiget til at anvende et udlånt chassis til opbygning af færdigt køretøj og må således ikke disponere over chassiset på nogen anden måde. Sælger er berettiget til på hvilket som helst tidspunkt at kræve at få et udlånt chassis og øvrige udlånte genstande tilbage.
    3. Ejendomsretten til materialer, der indføres i et udlånt chassis, tilhører sælger, hvorfor køber, købers underentreprenører, opbygger eller andre er uberettigede til uden tilladelse fra sælger at udtage eller ombytte materialer, som ikke allerede er indføjet i chassiset.
    4. Et chassis eller udstyr må ikke udleveres til andre end køber og de af køber valgte opbygger og underentreprenører uden sælgers skriftlige tilladelse.
    5. Såfremt køber overlader chassis eller udstyr til opbygger eller underentreprenør i forbindelse med opbygning til færdiggørelse af køretøjet, er køber ansvarlig for de af 3.1 – 3.4 nævnte bestemmelser om udlån af chassis, som også er gældende for disse personer i forhold til sælger.
    6. Køber er forpligtet til at holde de udlånte genstande forsikret fra datoen for modtagelsen, til det tilbageleveres til sælger. Køber er endvidere forpligtet til at holde det udlånte i god stand og er ansvarlig for enhver beskadigelse eller forringelse af det udlånte uanset årsag.
    7. Køber må ikke fremvise, udstille, videresælge, pantsætte, udlåne eller udleje udstyret med mindre der foreligger skriftlig accept fra sælger.
  4. Købesummen
    1. Forsikringspræmie og vægtafgift, såvel forfalden som uforfalden, er ikke indregnet i købssummen, og køber hæfter således fuld ud herfor. Det samme gælder for et eventuelt bytteudstyr.
    2. Køber har ansvaret for, at eventuelle stempelpligtige dokumenter stemples, og køber afholder omkostningerne forbundet hermed.
    3. Foregår betalingen gennem købers bank ved transport af kontrakt, kan sælger beregne renter efter sælgers gældende bankrente ved udlån for perioden, banken benytter som ekspeditionstid.
    4. Alle priser er i Danske Kroner og excl. moms, med mindre andet er anført.
    5. Købssummen op- eller nedreguleres tilsvarende, hvis der inden levering sker ændringer af gældende regler om offentlige afgifter, toldtariffer eller lignende bidrag, og /eller dokumenterede prisstigninger i øvrigt, der skal erlægges af sælger i anledning af salget og/eller indregistreringen af salgsgenstanden.
    6. Ved ændringer i lovgivningen, der måtte påføre sælger omkostninger vedr. salget og/eller indregistreringen af salgsgenstanden, reguleres købssummen tilsvarende.
  5. Betaling
    1. Den fulde købssum overføres til Nordea Bank Danmark A/S, DK-1786 København reg.nr. 1938 konto.nr. 89 64 89 40 95 inden levering. Swift: NDEADKKK – Iban: DK8220005005955515.
    2. Ved kreditkøb/leasing eller lignende skal køber senest ved levering underskrive købekontrakt, leasingkontrakt, leverancegodkendelse, panthaverdeklaration og lignende inden afhentning.
    3. Ved leasing af det købte udstyr/køretøj skal købers leasingselskab bekræfte at alle relevante dokumenter er behørigt underskrevet og at depositum/1. gangsydelse er betalt.
    4. Såfremt betaling ikke sker rettidigt, har sælger ret til uden yderligere varsel at opkræve renter af det forfaldne beløb fra forfaldsdatoen med 1% pr. påbegyndt måned.
    5. Ved kundens betaling har sælger ret til forlods at dække renter og omkostninger, afgifter og eller omkostninger i forbindelse med indregistrering samt reservedele og reparationsomkostninger vedrørende det købte objekt.
  6. Ansvarsfraskrivelse, reklamationer samt fejl og mangler
    1. Køber er gjort bekendt med og har accepteret, at reklamationsfristen på to år i købelovens § 54 er fraveget i nærværende handel. Køretøjet er købt som beset og afprøvet af Dem. Der kan ikke senere rettes krav vedrørende fejl og mangler, da der ved fastsættelse af prisen er taget højde for dette.
    2. Fejl på eftermonteret udstyr, f.eks.: Air-cooler, radio, walkie, tv, dvd, navigation, kamera, kaffemaskine, køleskab, extra lygter og reklameskilte mv. med mindre andet skriftligt er aftalt udbedres fejl på eftermonteret ekstra udstyr for købers regning.
    3. Afvigelser af 6.1. og 6.2. kan alene ske hvis der forligger skriftlig aftale.
    4. Køber er forpligtet til at gennemgå og teste det købte udstyr ved levering.
    5. Rettidig reklamation over fejl og mangler kan alene ske ved levering af udstyret.
    6. Sælger kan frit vælge mellem at afhjælpe fejl og mangler eller fortage omlevering. Sælger afhjælpning eller omlevering sker for sælgers egen regning.
    7. Køber kan ved sælgers tilbud om afhjælpning eller omlevering ikke ophæve købet.
    8. Sælger er ikke ansvarlig for almindelig justering, normal slitage eller forkert anvendelse.
    9. Såfremt kunden efter salgsgenstandens levering har påmonteret ekstraudstyr, som medfører udgifter ved reparationsarbejdet, er sådanne udgifter sælger uvedkommende og disse skal betales af køber.
    10. Kan sælger ved gennemgang af et produkt ikke konstatere en mangel, som køber har reklameret over, hæfter køber for omkostninger som sælger har i forbindelse med fejlsøgningen.
    11. Reparationsarbejde, herunder levering af reservedele, kan efterfaktureres af sælger over for køber, hvis sælger eller sælgers leverandør/værksted afviser, at der foreligger mangelansvar for sælger.
    12. Forligger der force majeure, kan køber ikke kræve erstatning for forsinkelse, hæve købet eller gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende over for sælger. Ved force majeure forstås enhver hindring, som sælger ikke kunne eller brude kunne tage i betragtning ved købets indgåelse, og som forhindrer aftalens opfyldelse eller gør opfylde urimelig byrdeform, herunder krig, brand, jordskælv, strejke, lockout, mangel på transportmidler, forsinket transport, almindelig vareknaphed eller manglende eller mangelfuld levering fra sælgers leverandører samt enhver anden begivenhed, som sælger ikke er herre over. Medfører en force majeure begivenhed en forsinkelse på mere end 6 måneder, er enhver af parterne berettiget til at have købet ansvarsfrit.
    13. Sælger fraskriver sig produktansvar, i det omfang, det er foreneligt med den til enhver tid gældende produktansvarslov – ansvaret for tingskade samt skade på fast ejendom, eller personskade, som det købte måtte forvolde.
    14. På- og eftermonteret udstyr, opbygning fortaget af køber eller dennes opbygger eller værksted, udstyr som gennemfaktureret af finansieringshensyn, yder Poulsen Trucks & Trailers ApS ingen garanti eller reklamationsret over for.
    15. Sælger er ikke ansvarlig for drifts-, tid-, avancetab eller andre indirekte tab som køber måtte påføres på grund af forsinket levering.
  7. Bytteudstyr
    1. Ved byttehandel skal bytteudstyret afleveres på sælgers forretningssted i samme sand og med samme udstyr som ved aftalens indgåelse. Kunden bærer risikoen for genstanden udover almindelig slid, med samme gennemsnitlige km-/time forbrug som hidtil, indtil udstyret leveres til sælger.
    2. Såfremt byttegenstanden beskadiges inden ejendomsretten og risikoen for genstaden overgår til sælger, men efter at bindende aftale er indgået, er sælger berettiget til at kræve eventuelt forsikringsbeløb eller erstatninger vedr. det i byttetagne tilfalder sælger.
    3. Såfremt byttegenstanden ikke er i samme stand som ved aftalens indgåelse, jf. punkt 7.1. er sælger berettiget til at nægte udstyret som betaling og kan i stedet kræve kontakt betaling. Sælger har forsat pligt til at gennemføre leveringen/handlen.
    4. Bytteudstyret skal være frit og ubehæftet. Er udstyret leaset skal kunden sørge for frikøbstilbud udstedt til Poulsen Trucks & Trailers ApS.
    5. Såfremt det i byttetagne udstyr er behæftet med skjulte fejl og mangler, er kunden ansvarlig herfor, og over for sælger, såfremt kunden vidste eller burde have indset dette.
    6. Kunden er ansvarlig for at dennes ejendom er fjernet fra bilen inden denne overgives til sælger. Herunder tømt fartskriver, afmonteret MAUT udstyr, tank- og kreditkort, anden fjernbetjening eller lignende ekstraudstyr.
    7. Alle relevante dokumenter vedr. bytteudstyret herunder: Original registreringsattest del I og II, typeattest, blokvognsattest,, kran-/krog-/wirehejse eftersynsrapport, alle nøgler, fjernbetjeninger, navigations og telefoninstallationer, GPS tracker, alam- og radiokoder og lignende skal overgives til sælger senest ved levering.
    8. Bilen skal være kørbar, fri af fejlkoder og skader, med lovlige dæk med mindre andet er skriftligt aftalt.
       
  8. Købers økonomiske forhold
    1. I perioden fra indgåelse af ordren, og indtil ordren er færdigleveret skal køber på anmodning fra sælger udlevere oplysninger om købers økonomiske forhold. Sælger er berettiget til at hæve ordren helt eller delvist, såfremt købers økonomske forhold forringes, og sælger vurderer, at dette kan indebære en væsentlig risiko for, at køber ikke vil være i stand til at opfylde sine betalingsforpligtelser.
  9. Pligt til brug i egen virksomhed
    1. Præsenterer køber ikke ved handlens indgåelse en købsfuldmagt fra den endelige bruger, der er forskellig fra køber, skal køber anvende det købte i egen virksomhed. Konstateres det, at køber driver virksomhed som mellemhandler af sælgers produkter, kan sælger ansvarsfrit hæve købet for ikke leverede genstande.
       
  10. Kundens misligholdelse af aftalen
    1. Kunden er forpligtet til at erstatte ethvert tab, som Poulsen Trucks & Trailers ApS direkte eller indirekte måtte lide ved, at kunden misligholder sine forpligtelser i henhold til den med Poulsen Trucks & Trailers ApS indgående aftale. Beløbet andrager minimum 25% af den samlede købssum.
    2. Poulsen Trucks & Trailers ApS er berettiget til at ophæve en med kunden indgået aftale, såfremt kunden væsentligt har misligholdt sine forpligtelser. Væsentlig misligholdelse omfatter blandt andet: Forsinket levering af i byttetaget udstyr, kundens konkurs, kundens betalingsstandsning, kunden overdrager eller videresælger i strid med 9.1., manglende finansiering fra bank, leasingselskab eller anden finansieringskilde eller dennes konkurs/betalingsstandsning eller lignende. Er Poulsen Trucks & Trailers ApS berettiget til at ophæve aftalen.
  11. Værnting og lovvalg
    1. Tvister mellem partnerne vedrørende aftalen og alt, som har sammenhæng hermed, afgøres endeligt ved voldgift i overensstemmelse med de for Det Danske Voldgiftsinstitut gældende regler. Sælger kan dog også vælge, at en tvist skal behandles ved de almindelige domstole på sælgers hjemsted, eller at sagen skal anlægges ved Sø- og Handelsretten i København.
    2. Alle retsspørgsmål, der måtte opstå i anledning af aftalen mv., skal bedømmes efter dansk ret. Den internationale købelov /CISG) finder ikke anvendelse på aftalen.